Tornerose.

Hold da ferie, det er da lige før vi får travlt her i Lilla Huset. Et fænomen vi ellers ikke "dyrker", men vi må jo bøje os for naturen. Nej, nej, bare tage det roligt, det er ikke en eller anden kryptisk meddelelse. Men hel ærligt, så gælder det jo om at "få fingeren ud"  og benytte sig af det gode vejr.

For tænk engang at vågne op til solskin. Det er ikke ligefrem gået hen og blevet hverdag. Kaica opførte sig i den grad også mærkeligt på vores morgentur. Hun er vild med at snuse og gå spor. Til morgen havde hun færten af et eller andet, og prøvede at følge det med mig på slæb. Kaica har flexline på, når vi går tur. Hun kan ikke styre sig, men vil rende efter alt og alle, og det er forbudt på denne tid af året. Kaica fatter jo ikke hvorfor, men det gør jeg. Jeg kaster ekstra meget guf eller som det hedder på svensk godis, så hun i det mindste har det. 

Men her til morgen var den hel gal. Hun snusede og snusede, ind over grøfter, ned ad e t par skrænter. Og med mig på slæb! Herefter smed hun sig om på ryggen og rullede sig i et eller andet, der åbenbart lå der midt  vejen.

Godt vejr indebærer at vi er mere ude. Og for første gang i år, serverede jeg frokost på terrassen.

Og mens vi så sidder der, er det jo oplagt at samtalen drejer i retning af haven. 

Hånden på hjertet ved jeg ikke i hvilken retning, haven skal forme sig. Jeg ved, at hvis det stod til Ole og Kaica, skulle der absolut ikke gøres mere. Men mit billede af Claus Dalbys have har åbenbart printet sig fast. Jeg hører mig selv fable om et par roser "i det gule bed", sådan for at bryde det og desuden mangler bedet et eller andet.

Det er lige før, der går helt "tornerose" i foretagenet, da Ole bryder fortryllelsen ved at påpege, at jeg både har et højbend til urter, diverse andre bede til stauder, roser og andet. 

Jeg må virkelig minde mig selv om, at alt ser og føles meget lettere i teorien, end i et virkelige liv. For ellers ville jeg få rigtigt travlt.

.