Prater du svenska?

De af jer, der kender mig, ved også at jeg af og til går amok i garnindkøb. Vi lader så spørgsmålet om, hvor meget af det jeg får strikket af ligge! 

I min jagt på lækkert og billigt garn var jeg af omveje kommet ind på "Garnstudios" hjemmeside.

Egentligt er det lidt uhyggeligt, at størstedelen af de europæiske lande sælger disse garner. Jeg tænker på, hvad der ville ske, hvis "Garnstudio" en dag udkonkurrerer alle andre og derved kan sætte prisen, som de vil. Det ville være lidt et mareridt for os garnnørder.

Tilbage til hjemmesiden, hvor man så kan finde "Super Drops stores", der næsten kun sælger garn fra Drops og også har deres egen hjemmeside.

Jeg tastede lystigt rundt, fantaserede om alt det jeg kunne strikke af det og hint garn. Pludselig sprang en sætning mig i øjnene. "Pråter svenska" stod der Gud hjælpe mig. Nu er jeg jo lidt paranoid i disse valgtider, læg så til at Sverige er kendt for sin politiske korrekthed, så forstår I måske min undren. Jeg fandt dog ud af, at jeg ikke behøver at melde nogen svensk online sælger for racisme, da det samme stod på de danske sider.( med den tilføjelse, at de fleste talte dansk og engelsk)

Ovenstående er et eksempel på, hvor let man bliver forudindtaget og derved glemmer selv at tænke.

Følgende lille historie fra det virkelig liv illustrer lidt det samme.

I lørdags besøgte vi byen Limmared, der fejrede 265 år dagen for byens glasværk. "Hovedgaden" var i den anledning afspærret og fyldt med boder, der faldbød alt fra "Glas, korv, kök og antikfund"

Limmareds auktionshal skulle efter sigende være fyldt med loppisfynd. Da vi havde Kaica med som førehund måtte hun og jeg pænt vente udenfor.(jeg så lige i ånden stabler af kostbart glas vælte ned af borde fordi en lang, busket, hvid hale logrede.)

Vi sad lidt væk fra indgangen, da vi ikke ønskede at komme i nærkontakt med en lille arrig hund med skart tandsæt. Vi sad bare der i solen og passede os selv, da to drenge på ca. 6 år forsigtigt nærmede sig. De smilede begge to, og den mest modige spurgte mig om noget på svensk. 

Jeg måtte jo med skam melde, at jeg ikke var så god til svensk! Hans mørke øjne så undrende på mig, mens han rystede de kulsorte lokker og kiggede opgivende på sin ven.

Gud hjælpe mig, om ikke herefter han spurgte mig, om jeg talte arabisk! " nej kun dansk"

Han så undrende på mig og spurgte igen:" Inte svenska."

I det samme kom hans mor ud fra auktionshallen iført flagrende burka og et spædbarn på armen.

Jeg smilede til hende, og fik i tilgift et smil tilbage. Drengen sagde noget på arabisk og jeg spurgte på dansk/svensk om han ville klappe Kaica. Han rystede på hovedet, smilede til mig, tog sin ven om skulderen og gik sammen med sin mor ned ad gaden.

Jeg kunne ikke andet end stille mig selv det spørgsmål: "Hvem af os er mest integrede i det svenske samfund?"