Kys frøen!

Endnu en dag med sol, men det er blevet lidt køligere. Vejrudsigterne har faktisk passet de sidste par dage, noget jeg ikke synes, vi er så forvendt med!

Vi har et fast ritual om morgenen. Kaica bliver altid lukket ud som det første. Så kan vi andre gøre os færdige uden at have hendes bebrejdende hundeøjne i nakken. Jeg tror efterhånden, hun hun har uddannet sig til tankelæser eller noget i den stil, for bare jeg tænker på at tage sko på, lyder der et lille bjæf fra den anden side af døren, og herefter begynder hun at skrabe på den.

"Luk mig venligst ind, jeg skal jo tjekke, om du husker mine godbidder."

Med godbidder i lommen og Kaica, som førehund, traver vi så ned ad skovvejen.

En af grundene til disse morgenture er, at Kaica får mulighed for at tisse og så selvfølgelig lige kontrollere, om nogen vilde dyr har gået der uden tilladelse. Naiv som jeg nogen gange er, har jeg troet, hun syntes det var sjovt med disse ture. Men i den senere tid har hun forlagt godbidder for hver anden meter.

"Det er vel ret og rimeligt, at jeg får lidt for mit besvær med at slæbe rundt med dig," siger hun kækt og sætter sig, næsten inden vi er kommet ud af indkørslen.

Jeg udleverer en godbid og kommenterer ikke yderligere, da jeg ikke orker alenlange diskussioner.

Kaica snuser lidt i græsset, bliver mere ivrig og stikker så hele hovedet ned. Jeg tænker, der må være et eller andet spændende, og går derfor tættere på.

Pludselig springer Kaica i vejret og skriger:" Det kan du godt glemme, din usympatiske fyr."

Jeg får øje på en frø, der sidder og ser nok så fræk ud, mens den gnækker lidt i skægget og ruller med sine tudseøjne.

"Ham, der burde meldes for sexchikane," siger Kaica fornærmet.

"Øh, hvad?"

"Tror du ikke, han var så grov at forlange, jeg kyssede ham."

Kaica vrænger på næsen, fnyser forarget og forsætter sin talestrøm: " Han tror måske, at man kan bilde en dame hvad som helst ind, bare for at komme i nærkontakt."

"Jamen hold da op. Hvad sagde Tudse-fyren da?" spørger jeg nysgerrigt.

"At han var en forhekset prins, der blev til den sødeste hanhund, hvis jeg kyssede ham."

"Ja det var måske en anelse groft, eller helt ude  i skoven", svarer jeg og kvæler et fnis.

Kaica sætter  sig ned og ser på mig.

Hun får  sin godbid og siger  så:" Du må hellere give ham Tudse-fyren en godbid også, så har også vi vist os fra vores venlige side."

"Helt i orden", siger  jeg og smider en godbid ind i græsset.

I virkeligheden ved jeg ikke, om frøer spiser hundeguffer. Men skulle Tudse-fyren få sit kys en dag, så er sådan en godbid givet godt ud!