Så kom den langt om længe, solen naturligvis. Jeg tror den har været savnet de fleste steder de sidste par uger, men i dag står solen højt på himlen og lader sig åbenbart ikke afskrække af et par skyer, der sejler drillende rundt.
Tro nu ikke at vejret er strandvejr, men havevejr er det, og temp. har sneget sig op på 12-13 gr.
Ole fik slået det meste af plænen, mens Kaica underholdt med at skælde græsslåmaskinen ud. Jeg derimod har haft et større skænderi med havenissen, der nok så arrogant fortæller "at det er pærelet selv at drive tomatplanter frem". Jeg er direkte uenighed i denne latterlige antagelse, og har derfor købt 2stks. tomatplanter på ca. 20 cm. i højden. Så kan havenissen få lov til at fornøje sig med de bitte, slatne spirer, jeg havde så store forhåbninger til.
Det går lidt bedre med mine squash og agurkeplanter, der er nået en højde på hele 5 cm.
Det bliver spændende at se, om vi på et eller andet tidspunkt får stegte grønne tomater med agurkesalat til hovedret og squashkage til dessert!
—————